Scenarium:

 

Du er ansat som ekstern konsulent af Århus kommune. Din opgave bliver at hjælpe med at udvikle byen som førende fodbold- og sportsby samt at bistå fodboldklubben FC Aarhus med nogle konkrete opgaver. Du har ikke nødvendigvis særlig indsigt i fodbold, men man har forsikret dig om, at  dette ikke vil være nødvendigt for at løse opgaven. Fodbold skal betragtes som enhver anden servicebranche og fodboldklubber som servicevirksomheder.

 

Det anbefales, at du i dit forberedende arbejde går ind på hjemmesiden www.fcaarhus.dk., idet du har valgt at fokusere på:

 

 

 

Virksomheder nævnt i materialesamlingen må ikke kontaktes personligt eller telefonisk.


Bilag 1

 

Uddrag fra FC Aarhus´ hjemmeside:

 

FC Aarhus - Fodbold med mere

Vi kender godt vores image som ”den lille, snoldede klub” med de ”elendige stadionforhold”. Vi har det fint nok med, at der nogle steder ikke er den store tillid til FC Aarhus. Det er dét, der er drivkraften i alt, hvad vi foretager os. Vi vil vise, at skeptikerne tager fejl. Gennem resultater både på og uden for banen.

Fodbold med fremtid
Situationen i dag for FC Aarhus er den, at vi ligger midt i 1. division.
Vores mål for klubben er klare:
- Vi vil i Superligaen
- Vi vil stå for engageret fodbold

Det er med fuldt overlæg, at der ikke er sat en deadline for oprykning til Superligaen. Vi er sikre på, at vi kommer derop. Forhåbentlig sker det inden længe, men vi vil gøre det på vores måde: Ingen hasarderede økonomiske satsninger, plads til at give talenterne en ekstra chance og garanti for, at ”rødderne” i klubben kan følge med i den proces, vi nu står foran.

Sådan vil vi nå vores mål:
- Vi vil have gode folk på nøglepositioner i klubben
- Vi vil spotte og udvikle talenterne
- Vi vil forbedre rammerne

Flemming Povlsen bliver de kommende år manden, der definerer de sportslige mål for klubben. Som sportsdirektør får han ansvaret for at fastlægge en spillestil. Flemmings ”krav” til spillerne kan samles i følgende sætning: ”Hårdt arbejde og respekt for alle, der har noget med klubben at gøre.”

Gennemsnitsalderen på holdet er under 22 år, og vi har spillere på diverse ungdomslandshold. Vi synes i al ubeskedenhed, at vi har en mægtigt spændende trup med en profil, der forhåbentlig bliver endnu skarpere de kommende år.

Holdet bag holdet
Vi prøver at gøre tingene så professionelt som muligt. Men vi er godt klar over, at FC Aarhus hverken er Manchester United, Real Madrid eller for den sags skyld Borussia Dortmund. Vi har hverken 50.000 tilskuere til hjemmekampene eller en milliard på bankbogen fra en børsintroduktion.

Hvad vi har, er en god idé og fire personer, der har lovet hinanden de næste par år at kæmpe for at få FC Aarhus til at vokse. Ud over Flemming Povlsen er de:

Tom Matthiesen (36 år) . Bred uddannelse inden for finansverdenen. De seneste syv år har han med succes arbejdet med at udvikle ejendomme. Fra den 1. januar har Tom solgt sin virksomhed og koncentrerer sig herefter om at skabe vækst for FC Aarhus. Tom har i 2001 været en del af trænerteamet og har også de fodboldmæssige papirer i orden.

Jan Lindegaard (41 år). Mange år hos Århus Politi – de seneste tre år som vicekriminalkommissær. Jan har et stort netværk og blev tilknyttet FC Aarhus for et halvt år siden med udvikling af sponsorkoncepter. Har tidligere etableret erhvervsklubben hos Brabrand IF. Jans indsatsområde bliver også at forbedre kontakten til uddannelsesinstitutionerne.

Anders Bay (34 år). Journalist med fortid som reporter og kommentator på TV2 Sporten. Også et par ”sæsoner” som souschef på dagbladet BTs Sport. Senest pressechef for cykelholdet CSC Tiscali. Anders´ opgave bliver at være sparringspartner på strategiske spørgsmål og forbedre arbejdsforholdene for pressen.

De store linier lægges af bestyrelsen for FC Aarhus Holding A/S. Her sidder Asger Jensby, som er nordeuropæisk direktør for IT-giganten EDS, som formand. Han har selskab af en række andre initiativrige mennesker i bestyrelsen. Fællesnævneren for medlemmerne af bestyrelsen er ud over engagement og stort netværk, at de alle sidder på tunge og vigtige poster i dansk erhvervsliv. Og så har de evnen til at angribe tingene en smule utraditionelt.

FC Aarhus – ”Fodbold med mere”
Sloganet for FC Aarhus er ”Fodbold med mere”.

Det skal forstås sådan, at vi spillemæssigt vil forsøge at balancere mellem resultater og underholdning. Vi kan godt tillade os at tabe en kamp ind i mellem, hvis det er prisen for at spille underholdende fodbold. Men det er et must, at tilskuere, sponsorer og medier går hjem med det indtryk, at spillerne har givet sig 100 procent.

”Fodbold med mere” har også den vinkel, at FC Aarhus ikke kun er fodbold. Vi vil yde et bidrag til, at der kommer mere liv i Århus – for eksempel gennem koncerter og andre arrangementer. Sidegevinsten er, at det giver nogle indtægter til FC Aarhus, hvis vi er dygtige nok.

Og så er det ligeledes vores opgave, at vi engagerer os i Århus på andre områder. Vi vil ”opdrage” vores spillere til at tage et socialt ansvar. De skal besøge kommunale institutioner og have kontakt med skolerne, ligesom vi vil forsøge at komme med et bud på, hvordan vi kan være med til at skubbe integrationen af nydanskerne i den rigtige retning.

FC Aarhus søger venner
Hvis vi skal nå vores mål, skal vi gå forrest. Det skal vi nok gøre. Men vi vil gerne have selskab. Derfor er vi i øjeblikket i gang med at kontakte folk, som kan være med til at løfte opgaven.

Det er personer med evnen til at begejstre omgivelserne og tænke anderledes.
Det er sponsorer, som skal overbevises om, at de får noget for pengene.
Det er supportere, der vil blive taget seriøst.

Programerklæringer er gratis Vi vil være modige, vi vil være troværdige, vi vil være hurtige og lidt frække. Og vi vil først og fremmest brænde for at nå vores mål. Lyder alt sammen meget flot. Men i sidste ende er et vores evne til at omsætte hensigter til virkelighed, vi skal måles på. Det ved vi godt.

Vi håber, at vi kan gøre en forskel.

 


Bilag 2

 

Y1927090
Fodbold: Direktør med fuld kontrol
Jyllands-Posten 18 december 2001, JP Århus side 6

Tom Matthiesen ud af trænerkollektivet for at koncentrere sig fuldt om direktør-posten i forretningen FC Aarhus.

Af Jan La Cour Cayenne og Michael Schrøder
JP Aarhus har skrevet det før og gør det gerne igen efter præsentationen i går af den nye ledelsesstruktur i fodboldklubben FC Aarhus. Byen har fået hovedstadens svar på FC Københavns direktør, Flemming Østergaard. Navnet er Tom Matthiesen, og han har nu som koncerndirektør sat sig solidt på magten i den århusianske 1. divisionsklub.
Finansmanden har solgt sit ejendomsfirma for at koncentrere sig fuldt ud om direktørposten i FC Aarhus, hvor det primært handler om at få intertainment delen med arrangementer af f.eks. koncerter til at give det overskud, som skal være det økonomiske fundament for klubbens øvrige forretninger, herunder fodboldafdelingen.

Fuld kontrol
Med en millionindsprøjtning har Tom Matthiesen fået aktiemajoriteten i klubben og dermed den fulde kontrol med begivenhederne.
Ud over direktøren vil den daglige ledelse i det fire mand store forretningsudvalg bestå af sportsdirektør Flemming Povlsen, salgs- og marketingschef Jan Lindegaard med en fortid hos Århus Politi og pressechef Anders Bay, kendt fra TV 2 Sporten og som pressemand hos Bjarne Riis og cykelholdet CSC Tiscali.
"Jeg har forsøgt at samle et hold, der kan leve op til de krav, en fodboldklub på vores niveau bliver mødt med. Med ansættelsen af Flemming Povlsen er det sportslige i trygge hænder, og det er samtidig et signal om, at vi mener det her seriøst. En sund økonomi, sponsorplejen og god kommunikation til medierne er de andre felter, der nu får topprioritet i FC Aarhus," fastslog Tom Matthiesen ved præsentationen i går.

Forlader kollektivet
Selv om direktøren ikke lægger skjul på, at fodbolden er hans hjertens barn, slipper han den sportslige del og træder ud af trænerkollektivet omkring 1. divisionsholdet.
"Fodbolden er nu en del af koncernen, og det er ikke sådan, at vi absolut skal i superligaen inden for en bestemt årrække. Målet er selvfølgelig at rykke op i superligaen, men først når vi er klar til det. Vi skal også økonomisk kunne følge med," sagde Tom Matthiesen.
Projektet, som det nye initiativ i FC Aarhus bliver kaldt, har med ansættelsen af Flemming Povlsen fået den ultimative blåstempling, mener direktøren.
"Vi er blevet pænt modtaget, hvor vi er kommet frem med vore ideer.
Måske fordi vi har valgt at gøre tingene anderledes, eller fordi vi tør melde ud om vores planer." Allerede i foråret begyndte arbejdet med at opruste ledelsesstrukturen i FC Aarhus, og offentligheden har kun set toppen af isbjerget. Der er endnu mange spændende bolde i luften, forsikrede Tom Matthiesen.

Ikke rettet mod AGF
Han afviste straks, at FC Aarhus med dette initiativ har udsendt en direkte udfordring til byens superligaklub AGF.
"AGF er byens nummer et og vil være det i endnu et stykke tid, men vi vil også i superligaen, og i den forbindelse er det vigtigt at koncentrere os om vores lille forretning. Vi er stadig en discountklub, rent budgetmæssigt, i forhold til AGF," understregede FC Aarhus-direktøren, der afslørede at den nuværende omsætning på fire mio. kr. i år næste forhøjes til mellem seks og syv mio.
"Tillader vi os at antage, at det går som ventet, vil vi bruge flere penge på at købe mere fritid til spillerne. Der er ingen planer om flere kontraktspillere på fuldtid. Med de seneste indkøb mener vi at have en slagkraftig trup, så vi trygt kan gå fremtiden i møde," sagde Tom Matthiesen.
For ham vil fodbolden til enhver tid være omdrejningspunktet i den nye koncernstruktur. Han tror fortsat på, at klubben kan være heldig at få solgt en spiller eller to til udlandet, men det er ikke fodbolden, der skal tjene pengene hjem.
"Det vil være tilfredsst
Et rundt nul er nok
illende med et pænt rundt nul i regnskabet for fodbolddelen. Det vil så være indtægterne fra intertainmentdelen, der bliver afgørende for, hvor hurtigt fodboldafdelingen kan udvikle sig," forklarede den nye koncerndirektør.
Han har allerede store arrangementer i støbeskeen, bl.a. et Chess-arrangement med Stig Rossen i Arenaen, en ungdomsdag på Riisvangen og et lederkursus for 40 lokale virksomhedsledere på La Santa Sport.
Ændringerne i FC Aarhus' ledelse betyder, at den hidtidige formand og storaktionær, Niels Brøchner, trækker sig ud af klubbens bestyrelse.
"Min rolle i FC Aarhus er udspillet, og jeg trækker mig fra bestyrelsen og sælger mine aktier. Jeg fik et godt valg ved byrådsvalget, og nu skal jeg koncentrere mig om at være gruppeformand for Venstre, formand for byrådets tekniske udvalg og medlem af ældreudvalget. Desuden skal jeg jo passe mine forretninger," siger Niels Brøchner, der overtog ledelsen af FC Aarhus i 1999.
"Jeg fik en opgave for nogle år siden, og i forbindelse med løsningen af den opgave ansatte jeg Tom Matthiesen. Det har vist sig at være et godt valg, og det er i virkeligheden ham, der er arkitekten bag denne nye konstruktion," siger Niels Brøchner.
Han træder ud af bestyrelsen til nytår, og en ny bestyrelse vil være på plads inden 1. januar.


Bilag 3

 

Y1941996
Fodbold: Fra Riis til Riisvangen
Jyllands-Posten 21 december 2001, JP Århus side 7

Den nye pressechef i FC Aarhus, Anders Bay, kan godt undvære suset fra de store begivenheder, f.eks. fra sit seneste job som pressechef for Bjarne Riis' cykelhold.

Af Jan La Cour Cayenne
For få måneder siden var Anders Bay ansat som pressechef på det danske cykelhold CSC Tiscali under Bjarne Riis. Fremover vil han få sin daglige gang på Riisvangen hos FC Aarhus i en fuldstændig identisk stilling.
Den 33-årige tidligere reporter på TV 2 Sporten og souschef på dagbladet BT's Sport får til opgave at være sparringspartner på strategiske spørgsmål, som det hedder i stillingsbeskrivelsen, samt naturligvis at forbedre arbejdsforholdene for pressen, som også ligger i titlen.

At være synlig
"At drive en klub i dag er ikke kun et spørgsmål om at vinde fodboldkampe. Det handler ligeså meget om at være synlige i forhold til sponsorer og medier," begrunder FC Aarhus-direktør Tom Matthiesen ansættelsen af Anders Bay.
Pressechefens rolle bliver i første omgang at rådgive i mediemæssig sammenhæng. Det kan f.eks. være i forhandlinger med sponsorer, hvilke mennesker kan det bedst betale sig at knytte sig til, eller være med til at finde en relevant venskabsklub.

Vilde tanker
"Men det er vilde tanker og skøre ideer, vi fire i ledelsen går rundt med. Det indrømmer jeg gerne, men der er masser af dynamik, og projektet er spændende, og så handler det også for mig om at være med til at bygge noget op nedefra," siger den 33-årige Anders Bay.
Han var selv med til at bearbejde Flemming Povlsen til at sige ja til stillingen som sportsdirektør.
"Han er lige den person, klubben har brug for, en rigtig billetsælger, den perfekte løsning," tilføjer den nye pressechef i FC Aarhus.
Specielt som pressemand for Bjarne Riis' cykelhold CSC Tiscali og reporter på TV 2 har Anders Bay været vant til store forhold, men det kommer han ikke til at savne.

Handler om mennesker
"At være pressechef i FC Aarhus er selvfølgelig ikke det samme som at være til landskamp eller følge et cykelhold under Tour de France, men det her handler også mennesker, og meget engagerede mennesker, som jeg glæder mig til at arbejde sammen med," siger Anders Bay.
jan.lacour@jp.dk


Bilag 4

 

Y2079069
Fodbold i Århus: Truslen fra nord
Jyllands-Posten 14 januar 2002, JP Sport side 3

AGF er langt fra sikret som topklub i dansk fodbold, selv om klubben får ny kapital. AGF har stadig organisatoriske problemer, mens 1. divisionsklubben FC Aarhus har indledt et angreb i turbofart på AGF's lokale herredømme

Af Henrik H. Brandt
Kun de færreste kunne formentlig få øje på noget epokegørende blandt den beskedne skare af sponsorer, fodboldspillere og klubfolk, som en aften i sidste uge sad i det lille klubhus hos FC Aarhus og slubrede klar suppe med boller.
Henslængt på bordene lå brochurer i klubbens sort/gule farver, hvori 1.
divisionsklubbens ledelse afvæbnende omtalte deres klub som den lille, snoldede klub.
Sådan gør den århusianske 1. divisionsklub sig store anstrengelser for at fremstå som beskeden og tilforladelig.
Der skal umiddelbart en god portion fantasi til at forestille sig FC Aarhus i samme selskab som superligaklubber FC København, Brøndby, OB eller... AGF.
Men netop fantasi har de altid haft rigeligt af i klubhuset på Riisvangen Stadion i det nordlige Århus.
Det nye er, at den forvoksede serieklub nu også har kompetence og kapital.
Derfor begynder stadigt flere århusianere langt ind i AGF's normale indflydelsessfære at betragte FC Aarhus som et seriøst bud på fodboldherredømmet i Danmarks næststørste by.
Truslen fra Nord er den seneste udfordring i AGF's tilsyneladende endeløse kamp for at holde fast i grebet i dansk fodbolds top.
"Jeg synes selv, at jeg har samlet en god gruppe mennesker omkring mig på det rette tidspunkt i byen. Vi har været nede at vende, men hvis vi gør dette rigtigt, har vi en gylden mulighed for at sætte dagsordenen for fodbolden og det kulturelle liv i byen," som hovedpersonen bag genrejsningen af FC Aarhus, klubejer Tom Matthiesen, sagde i sit oplæg til den beskedne skare af suppespisende sponsorer.
Nu burde januar måneds skelsættende begivenhed i århusiansk fodbold ikke være et suppemøde hos FC Aarhus, men derimod den ekstraordinære generalforsamling i superligaklubben AGF den 23. januar.
I årevis har den eneste fodboldklub i Danmark, som har spillet i den bedste række i alle årene siden indførelsen af betalt fodbold i 1978, hutlet sig igennem under store sportslige og økonomiske vanskeligheder i bunden af superligaen.
Nu lysner det for en stund, når klubben for anden gang i sin levetid som børsnoteret virksomhed præsenterer aktionærerne for valget mellem at se klubben lukke eller acceptere en nedskrivning af aktierne til 10 pct.
af deres nuværende værdi.
Nedskrivningen af aktierne skal bane vej for en kapitalindsprøjtning på 20 mio. kr. og for indtoget af en gruppe finansmænd i klubben med mangemillionæren og udlandsdanskeren Kurt Andersen som den frelsende frontfigur.
Men af flere grunde mødes endnu en redning på målstregen af den traditionsrige storklub i Århus fortsat med skepsis.

Fanget af historien
Der skal mere end en kapitalindsprøjtning til for at fjerne en udbredt opfattelse i Århus af AGF som en gumpetung dinosaur, der får rigeligt at se til med blot at holde Tom Matthiesen og hans FC Aarhus stangen i de kommende sæsoner.
"AGF kan bare ikke komme ud af den suppedas. Klubben er fanget af sin egen historie, og før den tager sig sammen og bliver byens klub for alvor - ved at trække sig ud af AGF og skabe en form for overbygning - vil der ikke ske nogle grundlæggende forandringer, desværre.
Jeg har al respekt for den gruppe af erhvervsfolk, der nu går ind og redder den store gamle traditionsklub i byen, men den nye bestyrelse består netop også af traditionelle erhvervsfolk. Derfor frygter jeg, at vi også kommer til at opleve traditionelle løsninger," vurderer en neutral kender af byens idrætsliv, forstander Anders Halling fra Idrætshøjskolen i Aarhus.
Hvad er der galt med byens gamle klub?
Hvorfor giver det ikke anledning til lokal eufori, at der kommer en udlandsdansker med en papkasse forbi og redder AGF?
Svaret er komplekst.
Og AGF's hovedformand for amatørafdelingen og formand for AGF Kontraktfodbold, Erik Meineche Schmidt, anerkender, at genrejsningen af klubben langt fra er afsluttet endnu, selv om klubbens akutte likviditetsproblem snart bliver løst.
"Det har tæret mere at være formand for fodboldklubben, end jeg havde troet. Det har været op ad bakke, og det bliver det stadig, omend i mindre grad. Jeg har fået stor respekt for det begreb, der hedder likviditet," siger Erik Meineche Schmidt, der overtog formandsposten i AGF Kontraktfodbold på en ekstraordinær generalforsamling i december 2000.

Underskud igen
På generalforsamlingen om ni dage, præsenterer AGF ikke kun kapitalpakken og den nye bestyrelse, hvor den reelle magt af bitter økonomisk nød tipper fra AGFs amatørafdeling over til Kurt Andersen og hans håndgangne mænd.
AGF præsenterer også et underskud på syv mio. kr. Endnu et underskud.
Det betyder reelt, at klubbens egenkapital trods indskuddet på 20 mio.
kr. allerede er reduceret til 13 mio. kr. Det beløb rækker kun til en-to sæsoner yderligere, hvis ikke klubbens grundlæggende problemer med driften bliver løst.
"I det nye år skal vi først og fremmest klare skærene i superligaen, og det har jeg tiltro til, at vi kan gøre. Dernæst skal vi have sat turbo på sponsorindtægterne. Vi har sat os som målsætning at øge antallet af sponsorer fra 140 til 200," siger Erik Meineche Schmidt.
Men opgaven bliver omfattende.
I over et år har AGF-ledelsen allerede forgæves søgt en ny hovedsponsor.
Klubben håber, at den sikrede overlevelse endelig vil friste en interesseret sponsor, men ikke mindst på sponsormarkedet får AGF i fremtiden hård konkurrence fra den vågnende lilleput på Riisvangen.
Tom Matthiesen trådte til som træner i FC Aarhus i foråret sidste år på et tidspunkt, da klubben efter det mislykkede superligaeventyr i 1997-1999 var sunket ned som en ren amatørklub i bunden af 1. division.
Den tidligere AGF-træner og hans stab samlede sensationelt 28 point sidste forår, så klubben akkurat reddede livet i 1. division, men endnu vigtigere gik Tom Matthiesen ind i ledelsen af klubben.
Den 36-årige træner havde mange jern i ilden og havde ved siden af sin lidenskabelige fodboldinteresse tjent en tocifret millionformue på ejendomshandler.
Tom Matthiesen skød penge ind i FC Aarhus' tilbagevenden til kontraktfodbold sidste sommer, og siden har han ikke siddet stille i ét sekund.

Staben på plads
FC Aarhus er i dag en koncern bestående af tre selskaber inden for fodbold, ejendomme og entertainment.
På sponsormødet i sidste uge kunne de fremmødte hilse på Don M's seneste PR-kup i skikkelse af selveste EM-stjernen og eks-AGFeren Flemming Povlsen i rollen som sportsdirektør.
Andre lige så væsentlige nyansættelser er salgschefen Jan Lindegaard, der har fremragende papirer med at skrabe penge ind til forstandsklubben Brabrand IF.
På samme vis har klubbens nye pressechef Anders Bay papirerne i orden som tidligere journalist på TV 2 og pressechef på cykelholdet CSC Tiscali, der om nogen forstår at tiltrække og kræse kreativt om sponsorerne.
Trods FC Aarhus beskedne sportslige position har Tom Matthiesen allerede opbygget en administration, der overgår AGFs i størrelse. Han håndplukker i disse uger sin stab af nye bestyrelsesmedlemmer til FC Aarhus selskaberne.
Ikke bare sportschef Flemming Povlsen, men også en række af de sponsorer, initiativer og personer, som Tom Matthiesen i de kommende uger vil præsentere på FC-holdet vil vække betydelig lokal opsigt og atter stille AGF i kritisk modlys.
"Produktet hos en 1. divisionsklub som FC Aarhus burde ikke være lige så godt som hos AGF, men det er det måske alligevel. Indtil videre har Tom Matthiesen fat i noget af det rette med sit koncept og de folk, han har samlet omkring sig. AGF har superligastatus, men klubben har også resultatmæssig og økonomisk modvind. Klubben har et imageproblem, der gør det svært at tiltrække sponsorer," siger bankdirektør Poul Christensen fra Sparbank Vest.
Banken er en af hovedsponsorerne hos FC Aarhus, men også medlem af erhvervsklubben hos AGF, hvor sponsorer sidste år åbent kritiserede informationsniveauet.

Mangel på initiativer
Mens FC Aarhus rider på en bølge af positiv velvilje, har AGF fået ry som en klub, der simpelthen skaber for få ideer og initiativer som moderne fodboldforretning.
Én ting er, at AGF-cheftræner John Stampe rent sportsligt har hænderne fulde med at holde AGF oven vande i superligaen. FC Aarhus er heller ikke noget særligt spændende bekendtskab i 1. division.
Det er alt det andet, der trækker ned i karakterbogen hos AGF:
Da den tidligere AGF-ledelse før det seneste forsøg på at hente ny kapital ved en børsemission i 2000 skulle pynte lidt på de økonomiske perspektiver i børsprospektet, bebudede man at arrangere en opvisningskamp og to koncerter for at tjene penge. Dem har århusianerne aldrig set noget til.
Da den siddende bestyrelse omkring hovedformand Erik Meineche Schmidt vippede den tidligere ledelse af pinden i december 2000, skete det blandt andet med henvisning til en lejeaftale, som den tidligere AGF-ledelse havde fået forhandlet igennem med Aarhus Idrætspark og embedsmænd fra Århus Kommune.
Aftalen afløste en otte-årig lejeaftale med udløb i 2004. Den nye aftale ville forbedre AGF's likviditet med mindst en mio. kr. om året til gengæld for, at Idrætsparken og AGF i et såkaldt strategisk samarbejde skulle arbejde for at skabe forøget omsætning ved AGFs kampe.
Moderklubben forkastede aftalen, fordi man gik efter helt at overtage driften af Aarhus Idrætspark, hvilket mislykkedes, da Århus Kommune sidste år besluttede at udskyde privatiseringen af det udvidede og gennemmoderniserede anlæg til 2005.
Det tankevækkende er, at AGF's nye ledelse trods modviljen mod den forbedrede lejeaftale intet har foretaget sig for at få forbedrede lejevilkår. Man har altså i foreløbig mere end et år spillet videre på den gamle og dyrere lejeaftale.
"Det kan også godt være, at vi snart bør have en ny fremadrettet drøftelse med Aarhus Idrætspark. Vor vurdering var, at i det politiske klima inden beslutningen om Idrætsparkens fremtid i foråret 2001, var det ikke muligt at forhandle om lejeaftalen," forklarer Erik Meineche Schmidt.
Som led i forhandlingerne om Idrætsparkens fremtid fremlagde AGF-ledelsen i foråret sidste år et budget over, hvordan AGF kunne forbedre økonomien, hvis klubben fik sit hyppigt fremsatte ønske om at overtage driften af Aarhus Idrætsparks mange faciliteter opfyldt.
Der var tale om et oplæg efter FC København-forbilledet, hvor events og nye tiltag skulle forbedre driften.
Det underlige i den sammenhæng er, at AGF næppe én eneste gang i de senere år i praksis har præsteret kreative tiltag som krydderi på den daglige fodboldforretning.
En opfordring fra Idrætsparken til AGF om at deltage i åbningen af det ombyggede Århus Stadion sidste sommer som arrangør af en attraktiv opvisningskamp samlede støv på Fredensvang i et år, inden klubben i forbindelse med åbningen lod forstå, at man ikke kunne nå at arrangere en kamp mod en attraktiv modstander.
Billetsalget til klubbens hjemmekampe har vakt hyppig kritik blandt det svindende hjemmepublikum, der ofte retter vreden mod Idrætsparken.
Sandheden er, at AGF efter eget ønske selv har overtaget billetsalget og adgangskontrollen. Klubben er i det mindste medskyldig i vanskelighederne ved flere af årets kampe.
De kreative events, som ifølge klubbens eget oplæg skal indgå i ønsket om at overtage driften af Aarhus Idrætspark, har ingen set noget til.
Intet forhindrer AGF i som lejer på Idrætsparken at vise flaget og positionere sig i spillet om at byde ind på driften af Aarhus Idrætspark fra 2005, men klubben har end ikke forsøgt at vise, at den kan løfte den store opgave.
"Jeg erkender, at den slags har kræfterne simpelthen ikke rakt til. Det er klart, at iværksættelsen af nye aktiviteter er en del af de fremtidige opgaver, som den nye bestyrelse skal tage fat i," siger Erik Meineche Schmidt.

Overskud i FC Aarhus
FC Aarhus går ind i den nye sæson med et beskedent fodboldbudget på seks mio. kr. Til gengæld har klubben overskud på driften uden spillersalg, mens AGF som andre superligaklubber er hårdt pressede på driften.
Tom Matthiesens strategi går ud på at markere FC Aarhus som arrangør af fodbold og kreative arrangementer i Århus og opbygge en stærk organisation, der om få år sandsynligvis vil byde ind på driften af Aarhus Idrætspark i konkurrence med AGF.
"Vi har forsøgt at sætte kræfterne ind på salgssiden og på nogle strategiske pladser, der vil ruste os til det, vi prøver at gøre.
Vi orienterer os om, hvad AGF foretager sig, men prøver at skabe vor egen profil. AGF er stadig nummer et i byen, men vi ser en række uopdyrkede muligheder, for vi satser da på at blive nummer et i byen.
Vi tager kampen op om den position og ser ikke os selv som nummer to i byen om fem år. Det er ikke scenariet," siger Tom Matthiesen.
Hos AGF har formand Erik Meineche Schmidt også udført et enormt stykke arbejde i 2001.
Problemet er bare, at det arbejde bestod i blot at overleve med en klub, der skreg på kapital.
"Det akutte kapitalproblem har været vores altdominerende problem. Da vor strategi med at overtage driften af Aarhus idrætspark ikke lykkedes umiddelbart, og vi først får chancen igen om tre år, koncentrerede vi os om at løse det kortsigtede problem: Overlevelse," siger Erik Meineche Schmidt.

Bedre muligheder
AGF-formanden forudsiger, at hans stab får bedre muligheder for at handle kreativt og tiltrække sponsorer i det nye år, nu da kapitalkrisen er løst.
"Hvis den nye kapital også bliver brugt, er AGF på den. Det er sidste udkald. Hvis ikke den nye bestyrelse omkring Kurt Andersen får rettet skuden op, så tror jeg ikke, at nogen vil gå ind igen," vurderer direktør Poul Christensen fra de to klubbers fælles sponsor, Sparbank Vest.
Måske skal slaget om Århus i virkeligheden først rigtigt til at begynde?
"Jeg har stor respekt for den organisation, FC Aarhus bygger op. Men på lidt længere sigt er forudsætningen for at opbygge en fodboldforretning at have sportslig succes. Og der tror jeg alt andet lige stadig, at vort udgangspunkt er bedre," siger Erik Meineche Schmidt.
henrik.brandt@jp.dk


Bilag 5

 

Y2285188
Sportsindustri: Jagten på den gyldne idé
Jyllands-Posten 28 februar 2002, 1 . sektion side 15

Superligaklubberne kaster sig med skiftende held over andre forretningsområder end fodbold

Af Henrik H. Brandt
"Kom til pressemøde i Brøndby den 7. marts. Så skal du se nogle tiltag af en hidtil uset størrelse i dansk fodbold." De hemmelighedsfulde lokketoner fra administrerende direktør Jan Amtrup fra firmaet Sakamoto Media A/S er et eksempel på en udvikling i dansk fodbold, hvor de førende klubber Brøndby og FC København også uden for fodboldbanen kaster sig ud i forretningsmæssige eventyr, mens forfølgerne efter bedste evne søger at holde trit.
Akkurat som på fodboldbanen er der også på forretningsfronten stor afstand mellem top og bund i den danske superliga.
Mens superligaklubberne som helhed kun i begrænset omfang har været i stand til via Divisionsforeningen at sælge dansk klubfodbold over en bred kam, forsøger hver enkelt klub efter bedste evne at finde på gyldne forretningsidéer, der kan bidrage til at få den primære fodboldforretning til at hænge sammen.
Sakamoto Media er det nyeste tiltag fra Brøndby IF. Klubben fik i begyndelsen af 1990erne en slem forskrækkelse, da købet af pengeinstituttet InterBank endte i en økonomisk katastrofe, men Brøndby er i den senere tid atter begyndt at røre på sig på forretningsområder, der rækker ud over fodbolddriften.
Brøndby ejer 60 pct. af Sakamoto Media, der efter lanceringen i december allerede har tredoblet antallet af ansatte til 12 og fået godt fat i kunderne som mediebureau for såvel Brøndby-sponsorer som udefrakommende virksomheder.
"Vi er faktisk positivt overraskede over, hvor hurtigt vi får tilgang af større virksomheder som kunder," siger Jan Amtrup.
Sakamotos speciale er blandt andet udvikling af websites og overførsel af levende billeder via internettet.
Hvis fremtidige TV-aftaler munder ud i, at klubberne får mulighed for selv at vise levende billeder på TV, PC eller mobiltelefoner, vil Brøndby være langt fremme i skoene.
Allerede i disse dage lancerer Brøndby-bureauet nye websites som www.brondby-stadion.dk og www.bifkids.dk, der skal sælge det nye Brøndby Stadion som konferencecenter og skabe en utraditionel og tæt kontakt mellem Brøndby og ungdommelige fans.
Brøndby driver også hotel- og kontorkomplekset Gildhøj Centret, lige som klubben efter en træg start forsøger at gøre FC København kunsten efter og få det klubejede Brøndby Stadion til at generere indtægter via konferencer og spisende gæster også uden for kampdagene.

Mønstereleven
I kunsten at drive forretning ud over den primære fodbolddrift fremhæves FC København dog stadig som mønstereleven.
Som ejer af Parken og nybagt ejer af de tre omkransende kontorhuse har FCK større indtægter på sideforretningerne end på selve fodboldforretningen. Melodi Grand Prix, Tyson-boksning og landskampe er eksempler på arrangementer, der skæpper i kassen hos FC København. FCKs ekspansion fortsætter næsten uge for uge. Klubben har købt sig ind i koncertbureauet Rockshow, i medieselskabet Euro Media og i billetbureauet E-Billetter.
Klubben driver tillige en fodboldskole i Sydafrika samt bowlingcenter, sportscafé og konferencecenter i Parken. Parken har også indtil videre kontrakt med Københavns Kommune om driften af Cirkusbygningen.
Direktør Flemming Østergaard lægger ikke skjul på, at FCK-moderselskabet Parken Sport & Entertainment hele tiden afsøger markedet for nye forretningsområder. Senest har klubbens indtog som bygherre af en ny multihal samt planer om at overtage en udenlandsk fodboldklub været de varme emner.

FCM som eventmager
Så går det straks mere sindigt for sig i Jylland, hvor Silkeborg IF dog har forsøgt sig som medejer af to selskaber, konsulentvirksomheden Top-Performance Support A/S, og IT-virksomheden Unitssupport A/S.
Direktør Orla Madsen erkender dog, at konsulentvirksomheden ikke har givet det forventede afkast, lige som Unitssupports stab er skåret fra fire til to mand som følge af en ændret strategi.
"Unitssupport har udviklet et program til etablering af hjemmesider.
Produktet er nu færdigudviklet og klar til salg, og vi forventer faktisk at komme til at tjene penge på det," siger Orla Madsen.
Silkeborg forsøger også at udnytte sine V.I.P-faciliteter på Silkeborg Stadion uden for kampdagene. Det samme vil AaB satse på som ny driftsherre på Aalborg Stadion med tilhørende haller, restaurant- og sponsorfaciliteter. AaB har også involveret sig i håndboldligaklubben Aalborg HS med en andel på en tredjedel.
FC Midtjylland har stiftet en eventafdeling, FCM Event, der arrangerer alt lige fra golfturneringer til runde fødselsdage. Eventbureauet genererer ca. 10 pct. af klubbens samlede omsætning, men direktør Jens Ørgaard lægger ikke skjul på, at der er et godt stykke vej op til det hæsblæsende aktivitetsniveau hos FCK.
"Med de aktuelle kapitalforhold i klubben har vi ikke råd til at løbe for mange risici med nye aktiviteter. Det er ellers ikke idéer, det skorter på," siger Jens Ørgaard, der håber at kunne løfte FCMs spil uden for banen med opførslen af et nyt fodboldstadion ved Messecenter Herning inden for en overskuelig fremtid.
Vejle åbnede med rimelig succes spillecaféen Pitstop kort før jul, og klubbens nye direktør Jan Dahlin afviser ikke, at spillecaféens gode start kunne friste klubben til at kigge sig om efter ledige gadehjørner til lignende caféer i regionen.

Målsætning i AGF og AB
Tilbage er klubber som Esbjerg, AGF, Viborg og AB, der har haft nok at gøre med blot at holde styr på den primære fodbolddrift.
Både AGF og AB har dog som målsætning at bevæge sig mere ind på alternative forretningsområder i fremtiden. AGF gør ingen hemmelighed ud af, at klubben vil forsøge at overtage driften af Aarhus Idrætspark inklusive restauration og Arenaen i løbet af 2004, når driften efter en byrådsvedtagelse skal privatiseres. Tanken om et administrativt samarbejde med håndboldklubben Aarhus GF har også været luftet.
Konkursboet Lyngby ligger naturligvis temmelig underdrejet, men klubben forsøgte faktisk for få år siden at gå nye veje i kraft af et kommercielt samarbejde med Virum-Sorgenfris håndboldklub. Det forventede sponsorboom udeblev dog, og samarbejdet kom til at koste Lyngby mange penge.
Idéer og intentioner om at bygge videre på kerneproduktet fodbold er der altså nok af i den danske superliga.
Hidtil har kun ganske få klubber dog formået at forvandle de lyse idéer til succeser, som reelt bidrager økonomisk til den daglige drift.

 


Bilag 6

 

Y2327594
Fodbold: FC Aarhus tager chancen med United
Jyllands-Posten 6 marts 2002, 6 . sektion side 8

Mange penge på spil i FC Aarhus' sommerkamp mod Manchester United. Kampen må være en gulerod for mange spillere, mener sportsdirektør Flemming Povlsen.

Af Jan La Cour Cayenne
Økonomisk har FC Aarhus kastet sig ud i en ligning med mange ubekendte ved at stå som arrangør af opvisningskampen tirsdag den 6. august mod selveste Manchester United. Det indrømmede klubejer Tom Matthiesen.
"Men netop når det drejer sig om Manchester United, er det en økonomisk risiko, vi tør tage," tilføjede direktøren i FC Aarhus.
"Hvis ikke en begivenhed af denne art kan trække folk i Århus, er der intet, der kan. Men det er da klart, at vi udover et fyldt stadion, også er afhængig af sponsorer og TV-dækningen. Derfor håber vi da på en stor lokal opbakning både fra tilskuere og virksomheder," fortsatte Tom Matthiesen, der regner med, at byholdets møde med United-stjernerne vil blive vist på en landsdækkende TV-kanal.

Fire år siden sidst
Sidst Manchester United spillede i Danmark var i 1998 i forbindelse med Champions League-opgøret mod Brøndby, og det er netop klubben fra vestegnen, der har formidlet kontakten til Manchester United for FC Aarhus.
"Brøndby havde selv muligheden, men da klubben satser på at blive dansk mester med efterfølgende kvalifikationskampe til Champions League, passede datoen ikke ind i deres planlægning. Derfor er det en flot gestus af Brøndbys formand Per Bjerregaard at lade muligheden gå videre til FC Aarhus, hvilket understreger det historisk fine forhold mellem de to klubber," sagde Tom Matthiesen på pressemødet i går i Magasin du Nord.
Da besøget i Århus er sidste led på en træningsturné, der også omfatter kampe i Norge og Holland, forventes det, at englænderne har alle stjernerne med.
"Manchester United har sit gode navn og ry, så jeg er sikker på, at den trup, der kommer til Århus, vil indeholde de navne, vi kender. Klubben og holdet har et godt renomé, som de agter at leve op til," påpegede FC Aarhus' sportsdirektør Flemming Povlsen, der alene får ansvaret for det hold, der skal tage kampen op med United-stjernerne.
"Vi skal have sammensat et hold, der kan matche United, så de også føler, at de får modstand. Husk på, at denne kamp er deres sidste, før de tager hul på en ny sæson i den engelske Premier League," forklarede Flemming Povlsen.

AGF'ere med i truppen
Endnu har han ikke besluttet sig for, hvor stor en trup, Århus skal stille med, men der bliver tale om et hold bestående af nogle af FC Aarhus' egne forstærket med spillere fra AGF, der i går fik en invitation til at være med.
Denne fremstrakte hånd vil AGF-ledelsen naturligvis forholde sig til, men da superligaen er gået i gang på tidspunktet for opgøret mod United, vil både AGF-direktør Michael Hyldgaard og cheftræner John Stampe overveje situationen og se, hvordan det falder i hak med superligaprogrammet.
"Det er da rart at have fået en invitation, og det vidner om, at vi har en vigtig position i byen, når man gerne vil have os med," kommenterede Michael Hyldgaard.

Spændte spillere
Spillerne i FC Aarhus modtog nyheden om Manchester Uniteds besøg med stor spænding.
"Personlig vil det være en stor oplevelse at møde Manchester United på et udsolgt Århus Stadion. Det vil være en drengedrøm, der går i opfyldelse og en enestående mulighed for at vise, hvor meget man har i sig. En god oplevelse for livet," lød kommentaren fra målmand Henrik Bundgaard, der som førstevalg i FC Aarhus-spiller tror på en god mulighed for at komme i betragtning.

Billetter på nettet
"Alle vil ofre næsten hvad som helst for at være med mod United, så nu vil det bare blive op til hver enkelt at vise den rette indstilling både under træningen og i de kommende turneringskampe," sagde en forventningsfuld Henrik Bundgaard.
FC Aarhus har allerede sat gang i billetsalget. På klubbens hjemmeside vil det være muligt at reservere billetter til langsiden modsat VIP-tribunen og til tribunerne bag målene. Til langsiden vil det koste 245 kr. pr. billet, mens en billet til pladserne bag målene er sat til 195 kr. Indtil 1. maj giver klubben 25 kroners rabat på begge prisgrupper, blev det oplyst på pressemødet i går.
jan.lacour@jp.dk

 


Bilag 7

 

Y2524702
Sponsorer: Sportsklubber finansieres af skattefusk
Børsens Nyhedsmagasin 11 marts 2002, 1 . sektion side 16

Dansk topfodbold tjener hvert år millioner på sponsorater, som virksomhederne trækker fra i skat. Men forudsætningen for skattefradraget - reklameværdien - er ofte lig nul.

Af Birgitte Erhardtsen og Martin Bundgaard
Ja, vores sponsoraftaler er fuldt fradragsberettigede. Det er den tidligere fodboldstjerne, storskytten Lars Højer, der er i telefonen. I dag sælger han sponsorater for den børsnoterede fodboldklub FCK. Og han sælger dem som 100 procent fradragsberettigede, da Børsens Nyhedsmagasin ringer og præsenterer sig som potentiel sponsor, der ønsker at forhøre sig om priser og øvrige konditioner.
Lars Højer er en typisk repræsentant for en ny pengestærk alliance mellem de professionelle sportsklubber på den ene side - og det fodboldglade danske erhvervsliv på den anden. Flercifrede millionbeløb flyder hvert år i en lind strøm fra virksomhederne og over i klubberne forklædt som sponsorater. Modydelsen fra klubberne er først og fremmest naturalier i form af tusindvis af fribilletter og bespisning.
Mange små amatørklubber tøver med at kaste sig ud i det store sponsorcirkus, selvom de har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
Men flertallet af de store danske sportsklubber, der kører på helt eller halvt professionelt plan, har fået sat samarbejdet med deres sponsorer - eller samarbejdspartnere, som de foretrækker at kalde dem - i system. Et særdeles lukrativt system.
Under betegnelsen sponsorater sælger klubberne pakker bestående af billetter, mad, koncertbilletter og dyre udlandsrejser på en måde, så sponsorerne opnår væsentligt større skattefradrag for deres penge, end de er berettiget til. Den skattetekniske finesse er, at mens repræsentationsomkostninger kun er 25 procent fradragsberettiget, kan reklameomkostninger trækkes 100 procent fra i skat.
Reelt betyder modellen, at de fuldt betalende fodboldfans, der spiser en pølse og drikker en øl i pausen, må af med en pris, der - efter skat - er tre gange højere end den, som sponsorerne på de fine VIP-pladser betaler.
Skattefordelen er så stor, at de små sponsorer, der selv anvender goderne, reelt kun betaler for maden. Billetter og øl betales af skattevæsenet.
Skatteministeriets departementschef, Peter Loft, er opmærksom på problemet og varsler et opgør med sponsorfusken. Han siger: Det er helt klart et område, hvor skattevæsenet bør skærpe indsatsen. Det er meget uheldigt, hvis FCK og andre fodboldklubber rådgiver om, at deres sponsorater er 100 procent fradragsberettigede. Det er de ikke.
Afsløringerne af borgmester Peter Brixtoftes sammenblanding af økonomien i Farums kommunekasse og Farum Boldklub har sat ekstra fokus på interessefællesskabet mellem elitesporten og erhvervslivet - og lokale politikere. En række klubber har forstået at udnytte erhvervsfolks begejstring for især fodbold.
Klubberne får en væsentlig del af deres indtægter fra sponsoraterne - i FCK s tilfælde 20-30 procent. Og gevinsten for sponsorerne er, at de får billige VIP-sæder til landskampe, lækre traktementer i VIP-loungen, fodboldrejser til Italien - og sågar fysioterapi i sportslige rammer som nyeste skud på stammen. Alt sammen goder, som kan deles ud til forretningsforbindelser, kunder og medarbejdere.
Enkelte meget store sponsorer - som f.eks. Carlsberg i FCK Parken og Codan i Brøndby - er meget synlige på bandereklamer osv., men for langt de fleste sponsorer gælder, at deres firmanavne kun i begrænset omfang optræder på stadion eller i kampprogrammet. Mange sponsorers navne kan kun ses på en tavle i de såkaldte VIP-lounges.
Og skatteyderne betaler gildet. For det som i meget høj grad ligner repræsentation, forklædes på denne måde som sponsorering, der betragtes som en reklameomkostning. Skatterabatten er typisk på flere hundrede tusinde kroner på et såkaldt Eurosponsorat, som er FCK s dyreste færdigpakkede sponsoraftale.
Sponsortrafikken tog for alvor fart, da repræsentationsfradraget for nogle år siden blev kraftigt beskåret fra 100 til 25 procent - fordi forretningsfolk ifølge den daværende skatteminister ikke skulle sidde og mæske sig på skatteydernes regning. Men visionære ledelser i de professionelle fodboldklubber som FCK og Brøndby og mange andre har forstået at udnytte danske forretningsfolks forkærlighed for elitesport.
De har opfundet en skattemæssig fordelagtig afløser for forretningsmiddagen ude i byen.

Livsvigtig sponsorering:

De to forretningspartnere - sportsklubben og erhvervsvirksomheden - er begge dybt afhængige af det fulde skattefradrag. Uden 100 procent fradrag, ingen sponsorater. Og uden sponsorater, ingen elitesport i Danmark.
Ejendomsmægler Peter Norvig repræsenterer begge parter som bestyrelsesformand i sit eget firma og som storsponsor i FCK. Han sammenfatter konceptet på følgende måde: I min forretning bogfører jeg alle mine sponsorater som markedsføring. Det drejer sig jo om at lave forretninger, uanset om det er med kunder eller ej. Om jeg så får et skilt eller en bid mad igen er ligegyldigt, siger han, og fortsætter: Hvis det var sådan, at jeg kun kunne trække 25 procent fra i skat, fordi man pludselig betragter sponsorater som repræsentation, så ville jeg stoppe som sponsor. Og det tror jeg ville gælde for mange andre sponsorer. Det ville være ødelæggende for al sport i Danmark. Det ville gå helt galt. Det er helt sikkert, fastslår han.
Departementschef Peter Loft har følgende kommentar hertil:
Det kan godt være, at Peter Norvig er ligeglad med, om han får et skilt eller en bid brød. Men det er skattevæsenet ikke. Men Peter Norvig har formentlig ret i sin vurdering af sponsoreringens betydning for sportsklubberne. Hvis de danske sportsklubbers sponsorer skulle overholde skattereglerne, ville sponsoraterne nemlig blive væsentlig dyrere, og sponsorerne ville formentlig overveje endnu en gang, om aftalerne er pengene værd.
For økonomisk trængte fodboldklubber vil det være et hårdt slag, hvis sponsorer som eksempelvis Peter Norvig stopper. I de seneste fire år er FCK s sponsorbidrag eksempelvis vokset fra 9 til 37 mio. kr., mens beløbet i Brøndby er steget fra 21 til 31 mio. kr. Selvom beløbene ikke er tilsvarende store i de jyske klubber, ville de blive ramt endnu hårdere. I Aab, Silkeborg og AGF udgør sponsorindtægterne således over 60 procent af de samlede indtægter.

Aggressiv sponsorjagt:

I modsætning til bestyrelsesformand Peter Norvig og sponsorsælger Lars Højer, så ved FCK Parkens økonomichef Carsten Holdt godt, hvad der er skidt, og hvad der er kanel, og hvordan de to ingredienser i sponsorpakkerne skal behandles skattemæssigt. Adspurgt af Børsens Nyhedsmagasin anfører han, at korrekt skattemæssig behandling af et sponsorat er, at reklameindholdet kan fratrækkes 100 procent, mens repræsentation kun har 25 procent fradragsret.
Sådan er reglerne - men det er ikke noget, vi blander os i. Det er op til kunderne at få tingene fordelt rigtigt, siger han.
Carsten Holdt lægger ikke skjul på, at FCK Parken arbejder aggressivt for at sikre sig sponsorer, og ud over fodboldbilletter osv. er der en række fordele ved at være sponsor. Som virksomhed er FCK Parken en stor bygherre og attraktiv forretningspartner: Vi skal have mange flere sponsorer. Det er vores strategi. Sponsorater kan blive en endnu større del af klubbens indtægter. Derfor benytter vi os selvfølgelig også af vores sponsorer, hvis vi skal have udført forskelligt arbejde i Parken. Skal jeg bruge en elektriker, kigger jeg først i sponsorlisten for at se, om vi har en der.
Og ringer der en mand til mig, som vil sælge kopimaskiner, så siger jeg typisk til ham: Har du råd til det? Altså, opfordrer jeg ham til at tegne et sponsorat - så kan vi snakke køb af kopimaskiner bagefter. På tilsvarende vis er det selvfølgelig vores hovedsponsor Carlsberg, som har rettighederne til ølsalget i Parken. Også entreprenørselskabet Skanska har oplevet Parkens bytte-bytte-købmand strategi. Skanska fik opgaven med at overdække Parken - et projekt i størrelsesordenen et par hundrede millioner kroner og tegnede samtidig et Eurosponsorat til knap 700.000 kr.
årligt. Det oplyser kommunikationschef Jørgen Seerup Jensen.


Usikkerhed blandt sponsorer:


Blandt flere sponsorer hersker der forvirring om, hvordan sponsorater behandles skattemæssigt. Mange virksomheder er næppe klar over, at de overtræder skattereglerne. For det første sælges sponsoraterne af bl.a.
FCK som en 100 procent fradragsberettiget ydelse. Og for det andet kan det være vanskeligt for sponsorvirksomhedens bogholderi at vide, hvor meget der er mad og rejser, når de fra sportsklubberne modtager en regning vedrørende sponsorering.
Skanska oplyser i første omgang overfor Børsens Nyhedsmagasin, at entreprenørens sponsorat fratrækkes som markedsføringsomkostning. Senere vender kommunikationschef Peter Seerup Jensen imidlertid tilbage og oplyser, at Skanska betragter de 700.000 kr. som udgifter til personalepleje og derfor behandles som en kapitalomkostning, som ligesom reklameomkostninger fratrækkes fuldt ud.
Nordea er en anden af både FCK s og Brøndbys store sponsorer. Hos FCK har banken et Eurosponsorat til knap 700.000 kr. Informationschef Jens Bekke oplyser, at sponsorering bogføres som markedsføringsomkostninger eller repræsentation: Vi har en forretningsgang, der beskriver, hvad der er markedsføring, og hvad der er repræsentation. Sponsoraterne ligger i de lokale pengeinstitutter, som selv foretager den aktuelle vurdering af fordelingen, siger han.
Fra Danske Bank siger informationschef Lone Ellersgaard, at sponsorater bogføres i henhold til bankens regler. Men hun ønsker ikke at komme nærmere ind på disse regler, og hun ønsker heller ikke at fortælle, om bankens datterselskaber - eksempelvis storsponsoren Danica - bogfører deres ofte tusindvis af gratis billetter til FCK s kampe som sponsorering, goder til medarbejdere eller repræsentation.
Parkens storsponsor Carlsberg melder klarere ud: Den skattemæssige behandling foretages ud fra reklameværdien af sponsoratet. Hovedparten bogføres som markedsføringsomkostninger, og cirka 15 procent bogføres som repræsentation, oplyser økonomidirektør Jørgen Glistrup.

Sponsorpakker for enhver smag:

FCK Parken tilbyder små og store kunder flere forskellige sponsorpakker, som dækker den enkeltes behov.
Carlsberg er hovedsponsor. Størrelsen og indholdet af Carlsbergs sponsorat er fortrolig, men forlydender i sportsverdenen nævner et beløb i omegnen af 30 mio. kr. årligt. Men i modsætning til mange andre sponsorer får Carlsberg væsentlig reklameværdi ud af sit sponsorat med bandereklamer, fodboldtrøjer osv. Hvad der tilflyder Carlsberg i form af frirejser, mad og lignende, er ikke oplyst.
Nogen indsigt kan man imidlertid få ved at gennemlæse klubbens prislister for færdigpakkede sponsorater. Her er de såkaldte VIP-aftaler de største og dyreste. FCK s Eurosponsorat koster 690.000 kr. ekskl. moms, men så giver det også bl.a. 350 billetter til hjemmekampe, VIP-sæder, Super-VIP sæder, landskampbilletter, koncertbilletter, lommepenge i form af værdikuponer og Europa Cup-rejser. Et sådant sponsorat giver næppe virksomhederne megen egentlig sponsoreksponering. Eneste annonceringsmulighed, som følger med i prisen, er reklameplads på Parkens rullende bandereklamer.
Blandt FCK s andre standard-sponsorater kan nævnes F.C. Klub 100, som koster 42.000 kr. ekskl. moms og omfatter bl.a. billetter, adgang til VIP-område og 20 procent rabat på souvenirs. Det billigste sponsorat er F.
C. Company Club til 21.700 kr. ekskl. moms. Pakken giver ligeledes adgang til VIP-området samt bl.a. et mindre antal billetter. Alle pakker sælger FCK s Lars Højer som en 100 procent fradragsberettiget omkostning.
For de mindre sponsorater er reklameeffekten tvivlsom - i FCK får sponsoren kun nævnt sit navn på en partnertavle i VIP-vestibulen.
Brøndby er tydeligvis opmærksom på, at sponsorerne bevæger sig på en skattemæssig tynd is. Derfor har klubben i programmet til kampene reserveret plads til alle sponsornavnene. Men de fleste sponsorer har end ikke ulejliget sig med at sende Brøndby deres logo.
Departementschef Peter Lofts generelle vurdering af sponsorpakkerne lyder således: Der er et klart misforhold mellem prisen på et sponsorat og så den reklameværdi, der er tilknyttet til et lille skilt. Det vil jeg slet ikke kalde reklame. Gennemgangen af FCK s sponsorater afslører derudover, at virksomheder, der køber de mindste sponsorpakker til 21.700 kr. ekskl.
moms får modydelser i form af billetter, mad og drikkevarer til en værdi af 23.600 kr.
Dem kan den lille håndværksmester, der anvender billetterne til familie og venner, altså betale ved at reducere lønudbetalingen til sig selv, og dermed i realiteten købe FCK-goder med før-skat-penge.
De tilskuere, der ikke har en tilsvarende mulighed, skal før skat tjene 63.780 kr. for at få råd til de samme varer. Og så opnår de oven i købet ikke at få deres navn nævnt på den eksklusive sponsortavle i VIP vestibulen.

Skeptiske eksperter:

Skatteeksperter betragter sportssponsoraterne med stor skepsis.
Statsautoriseret revisor og partner Per Lundbæk Christensen fra Ernst & Young siger: Sponsorering har igennem de sidste par år udviklet sig fra at være opsætning af et skilt på et stadion til at blive en samlet pakke, hvor der indgår en hel række ydelser. I takt med at klubberne er blevet stadigt mere kommercielle og markedsorienterede, er de blevet mere og mere kreative, så de kan generere stadigt flere indtægter til klubben. Man kan diskutere, om den samlede sponsorregning er en markedsføringsomkostning for virksomheden. Dette vil bl.a., afhænge af, hvorledes billetter mv. efterfølgende har været anvendt. Som eksempel kan nævnes goder som Europa Cup-rejser til udenlandske kampe, koncertbilletter eller adgang til indendørs tennis eller squashbaner. Det kan have karakter af personalepleje eller repræsentation, siger han.
Erik Hansen, som er chef for Danmarks største myndighed for selskabsligning, Københavns Kommunes skattevæsen, vurderer sponsoraterne på tilsvarende vis: Hvis der er tale om en reklameeffekt, som står i et rimeligt forhold til det ydede beløb, så er der fuld fradragsret. Hvis ikke der er tale om en reklameværdi, så er der tale om en repræsentationsudgift, som kun kan fradrages med 25 procent. Vores erfaring er, at nogle virksomheder har svært ved at få behandlet deres sponsorater korrekt skattemæssigt, så vi rejser en del sager.
Problemstillingen er voksende, fordi beløbsstørrelserne i dag er væsentligt højere end tidligere. Er der tale om en sponsorregning på 1 mio.
kr., har det naturligvis betydning, hvordan beløbet behandles skattemæssigt, siger han.
Men foreløbig kører de store sportsklubbers sponsorcirkus for fuld kraft.
De små klubber holder sig til gengæld tilbage. De tør ikke give sig i kast med sponsormodellen af frygt for at komme i karambolage med skattevæsenet.
En repræsentant for en af de små klubber nord for København udtrykker det således: Vi har talt med vores revisor om eventuelt at alliere os med en eller flere af de lokale restauranter og sammensætte en sponsorpakke. Men revisoren siger, at det ikke holder skattemæssigt.
De sponsorerer FCK og Brøndby

Brøndby kalder sine største sponsorer Royal Sponsorer. FCK bruger betegnelsen Eurosponsorer.

FCK
Carlsberg (hovedsponsor) PFA Nordea Skanska Saloprint Fredgaard Euro909 Erhvervsklubben Kjøbenhavn
Brøndby IF
Codan (hovedsponsor) Dansk Avistryk Røsler Distribution Volkswagen Faxe Kondi Nordea Kinnarps Rejsegalleriet
Sådan beskattes sponsorater

Reglerne for sponsorering er krystalklare, siger informationschef Rene Andersen, Told & Skat.
For at man kan kalde en ydelse et sponsorat, skal man modtage en reklameværdi, der modsvarer det beløb, man betaler. (...) En sportsklub kan således aldrig være i god tro, hvis den hævder, at hele beløbet uden videre er fuldt fradragsberettiget. Der er fire muligheder for korrekt skattemæssig behandling af sponsorater:
Hvis der er tale om reelle reklameomkostninger, kan udgifterne fradrages 100 procent.
Anvendes billetter og mad til kunder, betragtes de som repræsentation, som kun har 25 procent fradragsværdi.
Hvis ydelserne gives som opmuntring til medarbejdere, kan beløbet fradrages fuldt ud. Medarbejderne skal betale skat af værdien.
Hvis virksomhedsejeren personligt får glæde af alle ydelserne, betragtes de som løn/udbytte, som beskattes hos ejeren selv.

 


Bilag 8

 

Y2536322
Fodbold: United-kamp skal give nye sponsorer
Jyllands-Posten 13 marts 2002, 6 . sektion side 11

Kampen mod Manchester United er en enestående mulighed for at skaffe nye sponsorer for FC Aarhus. Brøndby skal hjælpe med arrangementet.

Af Christian Friis Hansen
For direktør i FC Aarhus Tom Matthiesen var det en guld-fodbold af hidtil uset størrelse, som Brøndby-chef Per Bjerregaard kastede i hans turban, da han spurgte, om den århusianske klubejer var interesseret i at overtage kampen mod Manchester United.
Ikke alene er det muligheden for at trække tilskuere til en kamp mod nogle af de seneste års absolut største fodboldstjerner, det er også en enestående chance for at komme i kontakt med erhvervsvirksomheder og dermed potentielle sponsorer, som ellers ikke normalt vil kaste deres kærlighed og annoncekroner på en fodboldklub i landets næstbedste række.

Tilbud om VIP-pakker
"Det er ingen hemmelighed, at vi med kampen mod United prøver at kompensere for vores manglende sportslige status," siger Tom Matthiesen.
Allerede nu har klubben sendt tilbud om såkaldte VIP-pakker ud til en række virksomheder. Her kan firmaerne vælge mellem pakker til 99.000, 55.000 og 25.000 kroner stykket, og alt efter, hvad man betaler, får man spisning, VIP-billetter, bandereklamer og TV-tid.

Reklamer resten af sæsonen
For alle erhvervspakkerne gælder, at man efter braget mod Manchester United får sine bandereklamer stillet op på Risvangen Stadion for resten af sæsonen. På denne måde plejer FC Aarhus ikke bare nuværende forbindelser, men forsøger også at komme i kontakt med sponsorer, som til daglig ikke arbejder sammen med klubben.
"Nogle af de firmaer, vi vil tage fat i, vil selvfølgelig være tunge, internationalt orienterede virksomheder, og her er det kun naturligt, at man i eventuelt kommende forhandlinger om sponsorater har en bedre indgang til sådanne virksomheder, hvis man har vist, at man kan håndtere et arrangement som det mod United," siger Tom Matthiesen.
Med andre ord har FC Aarhus et skud i bøssen til at vise, at klubben er meget mere end forkromede diagrammer og luftige visioner, og dette skud er kampen mod United.
Og for at sikre sig mod fejl og fiasko har FC Aarhus allieret sig med Brøndby, så den århusianske klub kan trække på erfaringer fra nogle af de personer i Brøndby, der tidligere har været med til at organisere store kampe og arrangementer. Det vil være katastrofalt for FC Aarhus, hvis kampen mod United bliver en organisatorisk fiasko.
20.000 solgte billetter uden nogen form for annoncering fra klubbens side taler et tydeligt sprog om, hvor stor interesse der er for Manchester United-kampen, og det er den slags, som erhvervsvirksomheder gerne vil sættes i forbindelse med.

TV-aftale tæt på
Ifølge Tom Matthiesen er en aftale med en landsdækkende TV-station ved at være færdigforhandlet, men han ønsker ikke at afsløre hvilken. Et godt bud vil dog være TV2, som tidligere har vist showkampe i sommertiden.
Derudover vil Manchester Uniteds egen TV-kanal, MUTV, vise kampen, og da denne kanal kan ses gennem betalingskanaler i mange lande, er der også her chancer for internationalt orienterede virksomheder for at profilere sig for eksempel via bandereklamer.
Oprindeligt skulle Brøndby selv have spillet mod United den 6. august, men da der den 7. august er kvalifikationskamp til næste års Champions League, passede datoen ikke Brøndby, der efter alt at dømme slutter på en af de to første pladser i Superligaen. Og da Per Bjerregaard et par gange havde snakket med Tom Matthiesen, gik tilbuddet til Århus.

Kan købe gallabuffet
"Han havde været på besøg her et par gange for ligesom at søge råd og dåd fra en gammel mand i branchen. Og så tænkte jeg, at det da egentlig var en mand med gang i, og han var ikke sen til at slå til," siger Per Bjerregaard.
Udover selve opvisningskampen vil det være muligt for almindeligt fodboldinteresserede for 1000 kroner at købe sig til en gallabuffet i en af stadionhallerne. Og ifølge Tom Matthiesen vil de sammen med resten af de omkriong 20.000 tilskuere ikke blot få mulighed for at se fodbold.
"Man kan godt forvente, at der vil komme andre indslag. Vi arbejder på både at få noget musik og anden underholdning," siger Tom Matthiesen.
christian.hansen@jp.dk


Bilag 9

 

Y2624171
Kommunikation: AGF har tabt image-duellen til FC Aarhus
Jyllands-Posten 3 april 2002, JP Århus side 15

Storklubben har klare kommunikationsproblemer, mener eksperter og i andre klubber opfatter man stadig AGF'erne som arrogante og selvtilstrækkelige.

Af Axel Pihl-Andersen
AGF's krise er ikke kun økonomisk og sportslig.
Klubben trækker stadig rundt med et dårligt image som "arrogant" og "selvtilstrækkelig", siger både kommunikationseksperter og ledere af andre af byens fodboldklubber.
Centerleder Finn Frandsen fra Center for Virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen i Århus er inderst inde AGF-fan, men understreger, at klubben ikke magter en ordentlig kommunikation med omverdenen "AGF har utrolig svært ved at blive byens klub og det skyldes ikke mindst, at den ikke bliver ledet professionelt nok. Man er ikke tilstrækkelig opmærksom på, hvad det kræver at blive byens klub, og deres manglende evne til at rette op på et dårligt image bliver understreget af, hvor dygtige FC Aarhus har været lige præcis på det felt," siger Finn Frandsen.

AGF's United-brøler
Han henviser til klubbernes seneste image-duel i forbindelse med Manchester United-kampen 6. august, som FC Aarhus har arrangeret og fået udsolgt til på rekordtid.
Først tabte AGF's marketingsdirektør Bjørn Kristensen et offentligt væddemål med sportsdirektør i FC Aarhus, Flemming Povlsen, om, hvorvidt 1. divisionsklubben overhovedet kunne skaffe Manchester United til byen.
Senere brød flere dages forhandlinger mellem de to klubber sammen, efter at FC Aarhus havde inviteret AGF til at stille med en række spillere til opgøret. Tilsyneladende fordi AGF blandt andet krævede 750 sponsorbilletter til sine sponsorer samt indflydelse på både kampdragt og holdopstilling.
"AGF kom til at stå som både initiativløs, urimelig og som en dårlig taber i offentligheden, mens FC Aarhus lige præcis i denne situation i langt højere grad optræder som byens hold. Derfor bliver AGF fastholdt som arrogant og selvtilstrækkelig, som stadig er en fremherskende opfattelse i mange af byens øvrige klubber," vurderer Finn Frandsen.

Povlsen sælger godt
Han understreger, at kommunikationen med omverdenen er ekstra vigtig, når det som i øjeblikket hverken kører økonomisk eller sportsligt for AGF.
"Hvis klubben ansatte en kommunikationschef, ville vedkommende omgående konstatere, at det var nødvendigt at gøre et eller andet. FC Aarhus kører optimalt med en veloplagt Flemming Povlsen, og hverken John Stampe (cheftræner, red.) eller Michael Hyldgaard (direktør, red.) kommunikerer særlig godt ud ad til. Kort sagt: Povlsen sælger flere billetter end Hyldgaard og Stampe." Ifølge Finn Frandsen har AGF behov for en image-analyse, der fortæller, hvordan klubben bliver opfattet rundt omkring:
- hos aktionærerne - internt i klubben - blandt de almindelig fodboldfans - hos byens erhvervsliv - blandt de øvrige fodboldklubber i byen.

Krav om nyt image
"Jeg ved, at alt det her er let at sige, men det er aldeles kærligt ment. AGF står i problemer til halsen, men opbakning kræver et andet image. Man skal være mere brugeraktiv, og det kræver også store arrangementer, der markerer, at man er byens klub," siger Finn Frandsen og konstaterer, at det er gået både sportsligt og økonomisk ned ad bakke, siden succesåret 1996 hvor klubbens daværende formand, Mogens Boyter, blev fældet i et internt magtopgør.

Specielt fodboldproblem
En anden kommunikationsekspert, Jens Otto Kjær Hansen, der er partner i virksomheden Pluss Leadership A/S, siger, at en image-analyse kan være en god idé for en fodboldklub.
"Ellers famler man jo i blinde. Rent kommunikationsmæssigt kører klubben ikke særlig professionelt, og jeg tror godt, at man kunne gøre livet lettere for sig selv," siger Jens Otto Kjær Hansen, der dog understreger, at fodbold er en helt speciel form for virksomhed med en meget kort præstationshorisont.
"I sidste ende står og falder det hele med resultaterne, og uanset hvad de gør, vil de have et problem, hvis de f.eks. rykker ned," siger han.

Klubkritik af AGF
I andre af byens klubber mener flere, at AGF stadig agerer som det gamle fodboldmonopol.
"Tingene foregår på en mærkelig måde, for AGF har stadig en selvtilstrækkelighed og tro på sig selv, som passede til for 10 og 20 år siden," siger formanden for Brabrand IF's fodbold-eliteudvalg, Jørgen Vesterby og tilføjer:
"Men nu er det altså moderne tider, som kræver samarbejde, åbenhed og kommunikation for at opnå goodwill. Og det mangler de i klubben.
Egentlig er det jo ufatteligt, at de har ladet FC Aarhus løbe med Flemming Povlsen, men det er i så fald ikke klubbens første fejltrin.
Mogens Boyter havde både visioner og troværdighed, men det var for meget for AGF. I dag ligger de, som de selv har redt, og det er en generel opfattelse i den århusianske sportsverden. Hvis AGF fortsætter med at sove, kan FC Aarhus sagtens gå hen og blive en alvorlig udfordrer."
AGF-direktør: Fordomme
Hos AGF mener direktør Michael Hyldgaard, at den gængse opfattelse af klubben er mere baseret på fordomme end realiteter.
"Vi møder det jo mest i pressen. Men under alle omstændigheder er det et image, der tager lang tid at vende. Jeg mener, at vi arbejder meget bevidst med det i det daglige arbejde med andre klubber, sponsorer m.m., og jeg føler mig overbevist om, at dette arbejde på længere sigt vil bære frugt," siger Michael Hyldgaard.
axel.andersen@jp.dk

 


Bilag 10

 

Y2643782
FC Aarhus: Markedsføring: Skarpe skud i støvlerne
Jyllands-Posten 6 april 2002, JP Århus side 16

FC Aarhus har på mindre end et år bygget en slagkraftig organisation op, der med en meget bevidst markedsføring profilerer fodbold-koncernen som et ungt og dynamisk selskab med plads til de gode og uortodokse ideer.

Af Axel Pihl-Andersen
De er blevet rost for at være kreative, ungdommelige, dynamiske, utraditionelle og mediebevidste på en måde, der får storklubben AGF til at fremstå som en kolos på lerfødder.
Men et eller andet er kikset i forhold til denne hurtigt arrangerede interviewaftale kl. 9 om morgenen i restauranten på Hotel Ritz.
"Det var skidt det var min skyld. Ikke særlig checket," undskylder FC Aarhus' pressechef, Anders Bay, da jeg efter et kvarters ventetid får ham ringet op, og det går op for ham, at han og klubejer Tom Matthiesen har taget plads i kaffebaren på Hotel Scandic på den modsatte side af Park Allé. I den tro at det var Hotel Ritz Ak, ja sådan kan det gå, når man ansætter københavnere i en århusiansk fodboldklub.
Men bortset fra det forstår den tidligere Bjarne Riis-pressechef, B.T.-sportssouschef og TV2-reporter at skabe den nødvendige interesse i sin egen tidligere boldgade, sportspressen.

Fulde af gode ideer
Det sker ved næsten konstant at lancere nye ideer/initiativer serveret ved utraditionelle pressemøder i Magasin eller som ved klubbens første hjemmekamp i dag mod Farum, hvor der i princippet er gratis entré, men hvor tilskuerne kan lægge et pengebeløb, der sammen FC Aarhus' pengegave på 10.000 kr. går til Kræftens Bekæmpelse.
For slet ikke at tale om den meget omtalte Manchester United-kamp, der er årets foreløbige scoop for den lille, ambitiøse klub i Riisvangen.
En kamp, som Tom Matthiesen fik tilbudt af Per Bjerregaard i Brøndby, som ikke selv kunne få den til at passe ind i programmet og som en jublende Matthiesen naturligvis sagde ja til, selv om han i værste fald kunne ruinere sig selv og klubben ved forestillingen.
"Det var et sats, men heldigvis falder det hele på plads," siger den 36-årige Tom Matthiesen, der jævnligt taler med "doktoren" i Brøndby for at få gode råd og ideer. Et gennem flere år venskabeligt forhold mellem de to klubber er kun blevet udbygget.
Da Tom Matthiesen stoppede som træner i FC Aarhus sidste sommer og i stedet reelt overtog fodboldklubben ved at investere et par millioner kroner i foretagendet, var det med det lange lys på.
Klubben havde endnu en gang undgået nedrykning fra 1. division, men i stedet for at satse på bedre spillere har Matthiesen det seneste trekvart år forsøgt at bygge en stærk organisation op i klubben.

Fodbold- og kulturkoncern
Eller rettere FC Aarhus-koncernen med et holdingselskab med en meget stærk og alsidig bestyrelse og foreløbig tre datterselskaber:
FC Aarhus Fodbold A/S FC Aarhus Entertainment A/S FC Aarhus Ejendomme ApS Der arbejdes fortsat på et fjerde ben, men det er endnu en hemmelighed, bedyrer Matthiesen og Anders Bay, mens de giver kaffe på Hotel Ritz.
Men kursen er der ingen tvivl om:
En fodbold- og kulturvirksomhed, hvor man vil forsøge at lave synergi mellem sportsverdenen og forretningsverdenen og hvor man lige nu er i gang med at bygge fundamentet.
I stedet for at kappes med de øvrige klubber om dyre spillere er strategien at få etableret en struktur og et økonomisk fundament, der i en vis udstrækning skal være uafhængig af de sportslige resultater.
Men målet er stadig at komme op i den øverste række, udfordre AGF som byens klub og spise med blandt de store klubber herhjemme.
"Vi har ikke lagt nogen tidsplaner for, hvornår vi skal være tilbage i superligaen. Det vil kun ramme os som en boomerang, hvis vi alligevel ikke kan leve op til det, men selvfølgelig vil vi på et tidspunkt også gå i gang med at forstærke den nuværende spillertrup. Men det er Povlsens ansvar," siger Tom Matthiesen og ser helt tilfreds ud, da den tidligere landsholdsspiller bliver bragt på banen.
Flemming Povlsen blev ansat som sportsdirektør samtidig med Anders Bay i december sidste år, og de to FC Aarhus-folk nikker energisk, da jeg spørger, om det var et scoop.
"Flemming var en talentfuld fodboldspiller, men har altid været en mand, der har været vant til at arbejde for sagen. Kort sagt er han bedst i modvind. Han stiller ufatteligt store krav til sig selv og sine omgivelser og derfor passer han så perfekt til vores nye organisation, der er ved at blive bygget op," siger Anders Bay og tilføjer, at det naturligvis heller ikke trækker fra, at Povlsen både er populær, elsker fodbold og begår sig godt i medierne.
FC Aarhus har p.t. et budget på seks mio. kr. og der er ikke råd til skyhøje lønninger. Heller ikke til lederne.
"Med al respekt," siger Anders Bay og kigger på klubejeren:
"Hverken Flemming Povlsen eller jeg er her jo på grund af pengene. Vi er her, fordi Tom Matthiesen er en karismatisk person, der har gang i et rigtigt spændende projekt, som vi gerne vil være en del af. Sådan er det."
Ønskehold uden for banen
Matthiesen er tæt på at have samlet et ønskehold uden for banen.
En stærk bestyrelse i holding-selskabet med formanden Asger Jensby, der er direktør for IT-virksomheden EDS.
Desuden sponsoren Magasins forretningschef Erik Mosbæk, advokaten Jesper Abel, centerchef (Storcenter Nord) Henri Schlosser, Jyllands-Postens tidligere chefredaktør, nu selvstændig konsulent, Ulrik Haagerup samt klubejeren himself, Tom Matthiesen.
Når det gælder FC Aarhus Fodbold A/S, der står for klubbens 1. og 2.
hold, er det Tom Matthiesen, Flemming Povlsen og Morten Nysom fra amatørafdelingen, der udgør bestyrelsen.
I FC Aarhus Entertainment A/S sidder foreløbig Søren Anker (ejer af bl.a. AC Restaurant på Klostertorv), projektleder Christoffer Jensen (kendt fra Grøn Koncert) samt Jakob Lund fra Billetmaskinen.
"Vi mangler et kunstnernavn eller to til den bestyrelse. Min filosofi er, at der skal sidde specialister og folk, der ved noget om tingene.
Ejendomme har vi endnu ikke arbejdet så meget med, og det er foreløbigt et ApS," siger Tom Matthiesen, der oprindelig er bankuddannet i Sparbank Vest, men siden har begået sig både i ejendomsbranchen og som fodboldtræner.
Selv om projektet blev hånet og kaldt urealistisk af både politikere og hos AGF, har Tom Matthiesen stadig en vision om et lille, tæt multi-stadion på de nye havnearealer med plads til 8.000-10.000 tilskuere.
"Naturligvis har jeg ikke opgivet det. Vi mangler kun pengene, en kommunal accept og en byggetilladelse, men de udfordringer tager vi i den rækkefølge, de kommer. Vi er da godt klar over, at de århusianske skatteydere ikke vil acceptere et nyt spillested for os, men på den anden siden kan vi heller se, at Århus Stadion er ideelt. Det er på mange måder for stort og for koldt og på grund af atletik-banerne er der for lang afstand mellem spillere og publikum. Så vil vi hellere tænke 15 år frem. Et nyt stadion på havnen skal også kunne bruges til andet end fodbold." Det er fortsat kreative ideer og en til tider skæv tankegang, der skal drive værket, lyder meldingerne fra de sort-gule.
Som f.eks. da man for nylig fik etableret en særdeles gunstig sponsoraftale omkring spilledragten med sportstøjfirmaet Kappa.

Dragt i designkonkurrence
Med næsten en million kroner om året over tre år er aftalen formentlig en af de allerbedste i 1. division, men samtidig har man lagt det ud til en designkonkurrence i byen at afgøre, hvor dragten kommer til at se ud. Eneste krav er, at klubbens gul-sorte farver skal med.
"Det er en måde at involvere et af byens kreative miljøer, og det vil vi fortsat forsøge at gøre. Mange mennesker også i erhvervslivet tænder på vores profil, hvor vi forsøger at gøre tingene lidt anderledes. Men vi skal hele tiden holde en meget hårfin balance mellem mindreværd og storhedsvanvid og være ambitiøse uden at blive utroværdige." axel.andersen@jp.dk

 


Bilag 11

 

Y2644033
Fodbold: United-kamp solgt til DR
Jyllands-Posten 6 april 2002, JP Århus side 1

Med en landsdækkende TV-transmission i ryggen føler FC Aarhus sig først nu sikre på økonomien i forhold til kampen mod Manchester United.

Af Axel Pihl-Andersen
FC Aarhus har solgt Manchester United-kampen den 6. august på Århus Stadion til en forskudt transmission i Danmarks Radio TV.
Derved føler klubben sig nu på økonomisk sikker grund efter den voldsomme økonomiske satsning.
"Eksponeringen i TV betyder meget for sponsorer og bandereklamer, og derfor har det stor økonomisk betydning, at vi netop er blevet enige med Danmarks Radio, der vil sende mindst en time fra kampen," siger klubbens pressechef Anders Bay.
Kampen blev udsolgt på få dage, og med entreindtægter på fire-fem millioner kroner plus sponsorindtægter og TV-penge er klubbens ledelse overbevist om, at arrangementet i hvert fald løber rundt.
Også godt og vel, erkender FC Aarhus' direktør og ejer, Tom Matthiesen.
"Vi er aldrig gået ind i det her projekt for at tjene penge, men for at skabe en Århus-begivenhed, som folk vil huske og glæde sig over i lang tid. Mange har tvivlet på, om vi overhovedet kunne få solgt 20.000 billetter, men interessen har været overvældende," siger Tom Matthiesen.
Han understreger samtidig, at klubben vil bruge et seksciffret beløb på at gøre fodboldkampen til en bred kulturbegivenhed, hvor kunstnere og rockmusik både før og efter kampen er en mulighed.

Stærkeste Manchester United-mandskab
FC Aarhus-folkene vil ikke ud med, hvor mange millioner det har kostet at få det engelske stjernehold til byen.
Til gengæld har man forsikringer om, at Manchester United kommer i stærkeste opstilling og ikke stiller med et andet-hold mod det forstærkede FC Aarhus-hold.
Ifølge sportsdirektør Flemming Povlsen bliver der ingen problemer med at skaffe kvalificerede spillere til at hjælpe sig.
"Vi har flere i tankerne og har allerede talt med Stig Tøfting og Martin Jørgensen. Men der er mange andre muligheder blandt folk, der tidligere har haft deres hjemmebane på Århus Stadion," siger Flemming Povlsen og nævner blandt andet Brian Priske og Allan K. Jepsen fra AaB samt Michael Nonbo og Martin Nielsen fra henholdsvis Viborg og FC Midtjylland.


Bilag 12

 

Y2632975
Image: AGF: Kritik er urimelig
Jyllands-Posten 4 april 2002, JP Århus side 17

Ledelsen i AGF erkender, at klubben har et imageproblem. Men kan ikke forstå kritikken af, at klubben ikke leverer spillere til opgøret mellem FC Aarhus og Manchester U.

Af Axel Pihl-Andersen
AGF's salgs- og marketingschef, Bjørn Kristensen, mener ikke, at klubben har kommunikationsproblemer med sin omverden, som den blev kritiseret for i JP Århus i går.
Her fremhævede centerleder Finn Frandsen fra Center for Virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen blandt andet, at AGF er sluppet ualmindeligt dårligt fra de sammenbrudte forhandlinger med FC Aarhus i forbindelse med Manchester United-kampen i august.
Og Finn Frandsen understregede, at klubben lige præcis i den sag kom til styrke et gammelt image som arrogant og selvtilstrækkelig.

Lodret uenig
Men her er Bjørn Kristensen lodret uenig.
"Det er ikke en fair fremstilling. Vi har rost FC Aarhus for, at det er godt gået, at man har fået fat i kampen. Men jeg vil gerne understrege, at der jo hverken er tale om et velgørenhedsarrangement eller en afskedskamp for f.eks. Flemming Povlsen," siger Bjørn Kristensen og fortsætter:
"Det er selskabet FC Aarhus Entertaintment A/S, der er ejet 100 procent af Tom Matthiesen, som står for arrangementet, og derfor er vi som et børsnoteret selskab nødt til at stille nogle krav, hvis vi skal levere spillere. Ikke fordi vi skal tjene penge på kampen, men det er altså vore sponsorer, der er med til at betale spillernes lønninger og derfor finder vi det heller ikke urimeligt, at vi forlanger godt 750 billetter til vore sponsorer, ledere og spillere. Samtidig siger vi, at vi er nødt til at tage hensyn til vores hovedsponsor Alm. Brand på en eller anden måde, når det gælder spillerdragt." Bjørn Kristensen er klar over, at klubben har image-problemer ikke mindst i byens øvrige sportsklubber men han understreger, at der bliver arbejdet målbevidst på at rette op på fortidens synder.
"Vi er i dialog og i samarbejde med et kommunikationsbureau, og vi ved godt, at vi skal blive bedre til at sælge klubben. Men vi forsøger hele tiden at styrke samarbejdet med andre klubber. Det sker f.eks. ved at lade andre klubbers lilleput-hold spille forkampe til vores egne superliga-kampe," siger Bjørn Kristensen, der konstaterer, at AGF som regel kun er byens klub, når det går godt.

Masser af fejl
"Der er blevet begået masser af fejl tidligere, og vi har f.eks. ikke altid behandlet mislykkede talenter fra andre klubber ordentligt. Det skal der laves om på. Det skulle gerne være en fornøjelse at levere talentfulde spillere til AGF. Vi har heller ikke altid været gode nok til at kommunikere med pressen, men lige nu er det det sportslige, det gælder. Vi har masser af ting i støbeskeen, men i de næste uger gælder det først og fremmest om at forblive i SAS-ligaen," siger han.
FC Aarhus' sportsdirektør, Flemming Povlsen, forstår stadig ikke AGF's krav til Manchester United-kampen.
"Om det er det ene eller andet FC Aarhus-selskab, der arrangerer kampen kan vel være ligegyldigt. For mig er det fodbolden, der står i højsædet, og jeg synes, at man skal vise sin styrke som klub ved at give nogle af sine unge spillere den kæmpeoplevelse, det vil være at få lov til at spille mod Manchester United. Det andet er noget værre skrivebordssnak," siger Povlsen.
axel.andersen@jp.dk

 


Bilag 13

 

Y2815621
AGF: Ekspert efterlyser nytænkning i AGF
Jyllands-Posten 14 maj 2002, JP Århus side 13

Fodboldeksperterne Birger Peitersen og Michael Schäfer giver deres bud på, hvad der bør gøres i kriseramte AGF.

Af Knud Wilhelmsen
AGF fyrer træner Peter Rudbæk og finder en lappeløsning.
AGF fyrer træner John Stampe og finder en nødløsning.
AGF hyrer to irske spillere, der er billige.
AGF hyrer den gamle landsholdsspiller Jacob Laursen, der er dyr.
Hvor er den røde tråd?
AGF ansætter den tidligere spiller Michael Hyldgaard som direktør.
AGF ansætter den tidligere spiller Bjørn Christensen som salgs- og marketingchef.
Hvor er det ny blod?
Fodboldanalytikeren og kommentatoren Birger Peitersen mener, at AGF bliver nødt til at ændre på de interne forhold, hvis klubben skal gøre sig håb om en lysere fremtid.
AGF er gennem tiderne blevet beskyldt for at være sig selv nok uden lyst til at hente frisk blod udefra.
Den kritik følger Birger Peitersen op i en skarp kommentar, hvor han først og fremmest efterlyser nytænkning.

Vanrøgtet klub
Det skal dog erkendes, at der skete noget, da den nuværende formand for AGF professionelle afdeling, Erik Meineche Schmidt, blev valgt for et par år siden. Dengang var AGF rent ledelsesmæssigt en vanrøgtet klub, men nu kom organisationen i det mindste på plads.
Spillemæssigt, derimod, taler placeringen i tabellen for sig selv, og onde tunger vil måske mene, at der i den nuværende bestyrelse ikke er tilstrækkelig fodboldforstand.
"Der er nødt til at ske noget i AGF, hvis klubben skal fastholde sin position i dansk fodbold," siger Birger Peitersen. "AGF er bundet af sin fortid på godt og ondt, i øjeblikket nok mest på ondt set i en udviklingssammenhæng. Fodboldmæssigt skal AGF investere i et par virkelige profiler, som kan hæve niveauet, og jeg tror, det vil være godt med en udenlandsk træner fra næste sæson. Når det så er sket, skal AGF virkelig forstå at få budskabet ud til borgerne, så ingen er i tvivl om, at der nu for alvor sker noget med udviklingen i klubben. AGF skal hente spillere, der er villige til at bo i byen og blive en del af fodboldkulturen der; ikke blot nogle, som kommer og træner og spiller kampene. Der skal så megen fornyelse til i klubben, at jeg lidt provokerende vil foreslå, at det er lige før, den bør tage et andet navn." Birger Peitersen foreslår en udenlandsk træner, fordi det vil skabe opmærksomhed omkring klubben, og fordi den pågældende ikke vil være påvirket af historien, sådan som tilfældet var med John Stampe og i øvrigt også den midlertidige træner, Hans Petersen.

Fedtet ind i AGF
"Kent Nielsen har været nævnt som et emne, og ham har jeg stor respekt for, men han er tidligere spiller i klubben og fedtet ind i AGF, og med ham vil der ikke være tale om nyt blod. Hvem spillerprofilerne skal være vil jeg overlade til klubben, men et eksempel fra tidligere er dribleren Erik Rasmussen, som Brøndby købte. Dermed signalerede klubben offensiv fodbold, og det kunne tiltrække andre spillere af samme type, der gerne ville spille fodbold på den måde. AGF må ligeledes udsende et klart signal om den slags fodbold, der skal spilles i Århus. I de senere år har det været vanskeligt at gennemskue." Skulle det gå så galt, at AGF på torsdag forlader superligaen, er det ingen skam, mener Birger Peitersen videre.
"Både OB og Esbjerg rykkede ned og kom godt igen. De undgik at gå i sort. De valgte at tænke i en anderledes spillestil; de fornyede sig." Han tør ikke sige, om der bør ske udskiftninger i den nuværende bestyrelse og i ledelsen "Men man kan spørge, om kompetence-fordelingen i klubben er den mest hensigtsmæssige. Nu er det ligesom alle går rundt om den varme grød uden rigtigt at foretage sig noget." 1. divisionsklubben FC Aarhus har sportsligt ikke den store succes, hvorimod ledelsen prises for sin professionalisme.
"Det burde vække til eftertanke i AGF," mener Birger Peitersen.

Synd for FC Aarhus
"Bør AGF og FC Aarhus slås sammen?
"Det ville være synd for FC Aarhus." Tidligere landsholdsspiller og fodboldtræner Michael Schäfer, der kommenterer superligafodbold for TV 3, siger, at han i sagens natur ikke kender nok til bestyrelsen og den sportslige ledelse i AGF men at der tydeligvis er noget galt i klubben.

Find profilen
"I bestyrelsen sidder en tidligere bankmand, som har skudt penge i klubben, og det er en stor kvalitet, for ligesom i fodbold er der nogle, som skal score mål, nogle skal forsvare og en skal tage med hænderne.
Nogen har altså ansvaret for det sportslige, som er det vigtigste i en fodboldklub. De ansvarlige må sætte sig ned og finde den sportslige profil, klubben ønsker:
Vil vi have en træner, som er et navn, eller vil vi have en, der foretrækker fysisk fodbold? Eller ønsker vi at spille angrebsfodbold i et 4-3-3 system? Med andre ord skal AGF finde en overordnet strategi og hyre en træner, der passer til de spillere, man har. Medmindre der kommer 10 millioner kroner til nyindkøb. Med al respekt for AGFs hold vil det nok ikke være en god ide at ansætte Morten Olsen, der går ind for angrebsfodbold.
Der skal være nøje overensstemmelse mellem truppen og den træner, der ansættes. For eksempel vil ledelsen i Vejle nok ikke ansætte en engelsk træner, der ønsker at spille britisk.
Et godt eksempel på et rigtigt trænervalg var FCK's ansættelse af Roy Hodgson. FCK ønskede en stram taktisk styring af holdet. Hodgson var den rigtige mand til det job, og klubben blev dansk mester. Derfor kan jeg ikke understrege tydeligt nok, hvor vigtigt det er, at AGF finder den rigtige træner." knud.wilhelmsen@jp.dk


Bilag 14

 

Y2821515
Fodbold: FC Aarhus åben for fusion med AGF
Jyllands-Posten 15 maj 2002, JP Århus side 1

Direktør i FC Aarhus Tom Matthiesen ser en fusion mellem AGF og FC Aarhus som en naturlig udvikling. AGF er forbeholden, men ikke afvisende.

Af Knud Wilhelmsen og Henrik Vinther Olesen
Fodboldklubben, FC Aarhus, åbner nu for en fusion med AGF, fordi en sammensmeltning af de to klubber kan fordoble sponsorindtægterne.
FC Aarhus' direktør og hovedaktionær Tom Matthiesen er ikke i tvivl om, at fusionen en dag bliver en realitet, hvorimod formanden for AGF's professionelle afdeling, Erik Meineche Schmidt, er mere forbeholden.
Tom Matthiesen inviterer hermed AGF til en diskussion om det mulige samarbejde.
"Hvis man lægger personlige følelser og klubrelationer til side, er det eneste fornuftige at skabe et storhold, som sponsorerne ønsker at bakke op om," siger han.
"Vi vil opnå en synergieffekt, hvor de to klubbers sponsorindtægter kan ganges med to. Som situationen er nu, har Århus en halvblød og en helblød vare. Med en fusion kan vi derimod skabe en slagkraftig enhed.
Fortsætter vi som hidtil, udelukker vi en betydelig indtjening. Jeg er ret overbevist om, at det bliver til noget en dag. Men om der går to, fem eller 10 år, tør jeg ikke gætte på." Erik Meineche Schmidt har før hørt om muligheden for én storklub i Århus.

AGF: Ingen samarbejds-planer
"Vi har dog ingen aktuelle planer om at gå i samarbejde med FC Aarhus," siger han, men tilføjer, at man skal være forsigtig med at udtale sig for skråsikkert om fremtiden.
"Tom Matthiesens betragtninger om øgede sponsorindtægter er imidlertid interessante. Men indtil videre er vores aktuelle ambition at få AGF udviklet og kørt i den rigtige retning," siger Erik Meineche Schmidt.
Den udvikling er foreløbig kun gået i én retning, siger direktør Henrik Busch fra Magasin du Nord, der i 1993-96 var forretningschef i Århus og medkonstruktør af en redningsplan for AGF.

En stor pose penge
"Eneste mulige overlevelse for AGF er, at der enten kommer endnu en mand med en stor pose penge, eller står man sammen med FC Aarhus, Silkeborg eller andre og skaber et storhold, som alle kan være stolte af," siger Henrik Busch og tilføjer, at AGF nu mere end nogensinde er udsat for konkurrence "AGF er i en skærpet konkurrence, og skal man overleve i professionel fodbold, er det vigtigt med opbakning fra erhvervslivet, baglandet og det politiske liv," siger Henrik Busch, som derfor har skrevet til borgmester Louise Gade (V) for blandt andet at opfordre hende til at sikre en fusionsklub gunstige betingelser i forbindelse med brugen af Aarhus Stadion.